Klaaby's Køreskole
E-Mail: klaabys.koereskole@gmail.com - Tlf.: 50 49 83 22
© 2024 - Klaaby's Køreskole
Teori til mc er i Ribe. Udgangspunktet for kørslen til mc er altid manøvrebanen i Ribe.
Pr. den 19 januar 2013 er der indført nye kategorier til motorcykel, her ganske kort beskrevet.
Kategori A1: (lille motorcykel) max 125 cm3 og maksimal motoreffekt på 11 kW. Du skal være 18 år for at erhverve denne kategori.
Kategori A2: (mellemstor motorcykel) max 35 kW. Du skal være 20 år for at erhverve denne kategori.
Kategori A: (stor motorcykel). Alle størrelser. Du skal være 24 år for at erhverve denne kategori.
Undervisning: Du skal have modtaget teoretisk og praktisk undervisning af en godkendt MC kørelærer. Teoriundervisningen omfatter både færdselsteori og teknisk gennemgang af motorcyklen samt håndtering af fejl på motorcyklen. Den praktiske undervisning inkluderer kørsel på vores manøvrebane (minimum 4 lektioner á 45 minutter), hvor du vil lære at betjene køretøjet. Derudover inkluderer den praktiske undervisning kørsel på landeveje, i byområder, på motortrafikveje, motorveje og i mørke. Du vil selv køre motorcyklen, mens instruktøren vil følge efter i en bil og guide dig via radio.
Køreteknisk kursus (5 lektioner á 45 min), hvor du skal lære avanceret køreteknik, omhandlende blandt andet katastrofeopbremsning og undvigemanøvrer, kørsel i ideallinjer samt kørsel med bagsædepassager. Derudover skal du under kurset lære at køre med sidevogn. Praktisk kørsel skal i hele forløbet foretages på en godkendt motorcykel.
Prøvevilkår: Teoriprøven er en afkrydsningsprøve, bestående af 25 billeder med tilhørende 80-100 spørgsmål, som skal besvares med "ja eller nej". Mindst 20 billeder skal være besvaret rigtigt.
Praktisk prøve består af en mundtlig overhøring i kontrol og sikkerhedseftersyn af mc, samt en praktisk køreprøve, hvor den prøvesagkyndige dirigerer over radio og "overvåger" dig fra min bil (kørt af mig). Prøven har en varighed af mellem 25-45 min. Køreprøven skal naturligvis aflægges på en godkendt motorcykel
Kørekort til motorcykel